Hjemmelavet iste

Hjemmelavet iste

 

Tid i alt: 10 min.     Arbejdstid: 10 min.     Mængde: 1 liter

Iste er en af VAKKAs absolutte favoritter og et forfriskende og kølig nødvendighed til de varme sommerdage.

Iste kommer i mange forskellige former. Noget af det første man skal tage stilling til når man skal lave iste er hvordan man vil lave sin te. Den kan laves på normal vis med varmt vand. Her i te baren plejer vi at lade bladene trække lidt længere tid end normalt, for at skabe en kraftig te-base. Med VAKKAs egne teblade svarer det til ca. 4 min trækketid. Efterfølgende skal den køles ned, enten ved at hælde den direkte ned over isterninger eller sætte den i køleskabet. Den anden mulighed er at lave det som cold brew. Her lader du din te trække i koldt vand fra vandhanen i ca. 10 timer i køleskabet. Her kan man med fordel lade det trække natten over. Smagen bliver mere mild og fin te-smag i forhold til en tebase lavet på varmt vand.

Man kan lave iste på alle vores teer, de kan hver deres ting så du kan vælge lige præcis den der passer bedst til dig. Vores grøn te er forfriskende og rigtig god sammen med frugt. Vores sort te og oolong er rigtig god med en skive citron eller lime, hvilket gør den til en dejlig og frisk iste.

Vi vil komme med vores egne opskrifter på en iste som kan laves på henholdsvis grøn, sort og oolong te.

1 liter jordbæriste på VAKKAs grønne te

Ingredienser

  • 10g grøn te
  • 5 friske jordbær
  • 25 ml sirup (Ahorn eller hjemmelavet)

Fremgangsmåde

Lav din tebase enten ved at brygge en tebase på varmt vand eller som en cold brew (Laves det som cold brew kan bærerne skæres i kvarte og ligge sammen med tebladene natten over). Når du har din afkølede tebase tilsættes der 25 ml sirup pr. liter, bærerne tilføjes (Hvis de ikke har trukket sammen med tebladene). Nu er din iste færdig og klar til at blive serveret med iste på en varm sommerdag.

 

Tilbage til blog

Prøv med