Tesmagning og Kombucha brygning Workshop
Tesmagning og Kombucha brygning Workshop
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Vi holder Tesmagning og Kombucha brygning - Workshop d. 6. maj 2023
Te smagning
Te er langt mere end en kop varmt vand med en tepose, når du føler dig sløj. Hos VAKKA er vi te-pionerer, og vi vil inspirere dig til et te-univers. Vores inspiration stammer fra den østlige og vestlige kultur. Vi har kombineret skønheden fra begge kulturer. Med stor respekt for den traditionelle kinesiske tekultur, som er centreret om fordybelse og ritualer, har VAKKA nyfortolket, genopfundet og udvalgt de bedste teer fra Kina, tilført danske økologiske mælkeprodukter, is og fermenteringsprocesser. Og dermed udviklet nye smagsoplevelser, som vi gerne vil dele med jer.
Under te-smagningen vil I blive introduceret til et minuts stilhed konceptet “te stille”, hvor du vækkes fra dine tanker. I vil smage eksklusive teer fra VAKKAs eget sortiment, blive introduceret for VAKKAs “special” og vi vil dele hemmeligheden i at brygge den perfekte kop te. I vil gå fra oplevelsen med et fredfyldt sind og være inspireret til de moderne teers smagsunivers.
Kombucha
Kombucha er oprindeligt fra Kina og har været kendt i mere end 2.000 år. Kombucha er fermenteret te og er, udover at være meget velsmagende, også kendt for sin gavnlige effekt for krop og sind.
Kombucha fremstilles ved gæring af te. Der anvendes typisk sort te, grøn te eller oolong te.
Kombucha har de seneste år bredt sig fra det traditionsrige Asien til USA og derfra til resten af verden. VAKKA inviterer dig til at hoppe med på bølgen.
Du vil på dette kursus få viden om kombuchas spændende smagsunivers og få lejlighed til at smage forskellige teer og kombuchaer. Du får desuden opskrift og en SCOBY, så du kan starte dit eget hjemmebryggeri.
Vi afholder dette event i vores butik, beliggende i Elmegade 14 på Nørrebro
Der er begrænsede tilgængelige pladser
